2x Ganni

Kender du det der med pludselig at komme i tanke om, det er virkelig længe siden, man sidst har købt noget fint til sig selv? Det gør jeg. Faktisk i en sådan grad, at jeg er gået helt i selvsving med mine tøjkøb i denne måned. Sommervejret mindede mig nemlig pludselig om, hvor meget jeg manglede. Eller hvor meget jeg følte, jeg manglede.
I hvert fald er det blandt andet blevet til disse to, meget forskellige, kjoleskønheder. Begge er fra Ganni – men hvor den ene er en blomstret kjole med krave, der vil gøre sig godt til fødselsdage og middagsaftaler, er den anden en grå kjole af det lækreste og blødeste(!) sweatshirt-stof, der uden tvivl vil være en sikker sommervinder til kølige udendørs aftener og overskyede blæsevejrsdage. Jeg er stjerneglad for begge to. 

En heldig bivirkning ved mine nye kjolekøb er, at jeg har fået ryddet ud i mit klædeskab. Jeg har smidt hele to IKEA-poser fyldt med tøj i kælderen og over den næste måned, skal tøjet distribueres til veninder, salg på Trendsales, mens den sidste tøjbunke går til den lokale genbrugsbutik. Så er der styr på det – og mere plads i tøjskabet til, hvis jeg pludselig skulle få lyst til at fornye mig lidt mere. 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *