Efterårslykkelig;

Efterårets farvepalette synger på sidste vers. Om lidt ankommer december med sine julelys og sin kulde, og træernes sidste blade vil give slip. Men indtil da nyder jeg at vandre gennem Odenses røde, gule og grønlige efterårslandskab. At kaste med visne blade, spotte små svampe i skovbunden, lytte til lyden af sprøde blade, der kvases under støvlerne; og, selvfølgelig, indånde den helt friske og kølige efterårsluft, imens jeg endnu ikke behøver hverken jakke eller halstørklæde.
Ah. Det er livet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *