En ode til Odense

Da jeg flyttede til Odense i 2011, var det med mange tårer. Jeg var en landsbypige af hjerte, opvokset blandt Vestjyllands marker, og hvor fjollet det end lyder at sige nu, var jeg bekymret for at flytte til en så stor by. Væk fra havet, køerne, markerne – og min familie. Men Odense var det naturlige kompromis mellem Nico og jeg, og jeg studerede allerede på Syddansk Universitet. Det var den nemme løsning. Den bedste løsning, omend den mest usikre. Jeg syntes, der var så frygteligt langt mellem Odense og Janderup, hvor jeg var vokset op. Både i kilometer og i kultur.
Men nu, seks år senere, er Odense vokset på mig. Det er faktisk min yndlingsby i Danmark. Her er så smukt; gamle bygninger side om side med nye, små fine eventyrsdetaljer og H. C. Andersen-referencer alle steder byen kan slippe af sted med det, et tilpas udvalg af butikker og muligheder, og et hele tiden stigende antal caféer og spisesteder. Og bedst af alt, er der også alle de grønne områder, mit landsbyhjerte kan begære. Går man en halv times tid, er det let at glemme, man er i Odense overhovedet.
Odense er så undervurderet. Og så fantastisk. 

Comments

  1. Åhh kommer helt til at savne Odense, når jeg ser dine fine billeder både her og på instagram 🙂 Boede 15 år i byen, og ja den er så skøn. Heldigvis kommer jeg jævnligt til byen.

    Ved du godt, at der findes en bog, som hedder "Kig op i Odense"? – kan ikke lige huske hvem der har skrevet den. Den er så fin og fuldt med skønne bygninger, som man kan gå på jagt efter.

Leave a Reply to Rikke Møller Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *