Jeg var træt i søndags. Meget træt, faktisk. Aftenen forinden fejrede vi min søsters 30-års fødselsdag, og jeg dansede til klokken 6 om morgenen – og måtte selvfølgelig betale regningen i tilhørende tømmermænd. Efter kun fire timers søvn blev jeg vækket af min overbo, som havde fundet sin boremaskine frem. 4 timers søvn og en krop der værkede overalt, var tilsyneladende det eneste, det kunne blive til.
Jeg slæbte mig derfor afsted til søndagens eftermiddagsmøde i læseklubben. Jeg var træt, for træt, og alene skiftet fra natbukser til jeans var ved at få mig til at give op. Men jeg kom afsted og trådte ud i forårsvejr og solskin. Og jeg fik den hyggeligste søndag længe.
For læseklubben er altid godt selskab. Uanset hvor træt og ugidelig jeg er, kan Rikke, Anne og Mai altid redde min dag. Denne gang var vi hjemme hos Anne, som simpelthen har den hyggeligste lejlighed, jeg nogensinde har befundet mig i; så fyldt med personlighed og så helt hendes egen. Jeg elsker at besøge hjem, der oprigtigt er hjem.
Anne bød på fastelavnsboller og bogsnak. Jeg havde valgt månedens bog, The Binding, som var en nogenlunde succes. Men det vigtigste i vores læseklub har nu egentligt aldrig været bogvalget eller bogdiskussionerne. Snarere tværtimod; bogdiskussionerne er blot vores undskyldning for at mødes. Det er derfor, vi altid afslutter møderne med at aftale en ny dato og ikke en ny bog. Den kommer først senere. Den er sekundær.
Materiel lykke;
Skriv et svar