En stille aften, alene hjemme

Jeg er alene hjemme. Nico er til indflytterfest, og lejligheden er helt stille. Og selvom jeg altid holder så meget af idéen om alenetid og stilhed, og sommetider endda glæder mig til det, så duer jeg ikke til at være alene hjemme i praksis. Jeg bliver så hurtigt rastløs, og jeg kan hverken koncentrere mig om film eller bøger. I stedet render jeg rundt og laver mærkelige ting; overflødig rengøring, sortering i klædeskabet og den slags.
Alenetid er afgjort noget, jeg skal øve mig på. For det er så sundt og på sin vis meget luksuriøst med tid og stilhed kun til sig selv. Så, jeg øver mig igen i aften. Bevæbnet med en yndig kattekop med varm kakao, en lille skål jordbær og en vildt finurlig bog – “MOMO” af Michael Ende. Går det helt galt, kan jeg jo altid se ‘Bridget Jones’s Baby’. Igen. 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *