Feriefarvel og solskinsfinale

Og det var så dén ferie. Tre glorværdige ferieuger med dovneri, Danmarksture, god mad og gode mennesker er forbi, og som sædvanlig nåede jeg både utrolig meget og slet ikke alt det, jeg ville.

Jeg sov længe og vågnede tidligt; cyklede lange ture og gik endnu længere. Jeg drak rosé og skålede i bramble, spillede brætspil til sent på natten i sommerhus, og fik sunget freestyle-fødselsdagssang lidt over midnat på min fødselsdag. Jeg samlede min familie og spiste jordbærtærte, og jeg tilbragte varme eftermiddage helt alene i mine yndlingshjørner af Odense. Jeg tog til Nordjylland og Midtjylland; besøgte Århus og Skagen, forelskede mig i Ebeltoft og opdagede gemte perler på Fyn. Jeg læste over ti bøger (!), og jeg fik snøret løbeskoene med overraskende regelmæssighed.

Mest af alt, fik jeg slappet af. Slukket for omverdenen og sænket skuldrene. Det har været utrolig dejligt og utrolig tiltrængt. Måske især fordi jeg ved, den kommende uge på arbejdet bliver alt andet end en rolig start. Man kan umuligt slappe af på forhånd, men det føler jeg, jeg har gjort alligevel.

Det har været en god sommer – også selvom den overvejende har eksisteret i mellemrummene mellem regnbygerne. Jeg har nydt bare at være herhjemme, i vores smukke Danmark med dets stokrosebefængte brostensgader, uendelige sandstrande og fine byhjørner. Det kan noget særligt.