Forårs-favoritter

Jeg har længe tænkt på, jeg gerne vil lave små favoritlister over dimser og oplevelser, som jeg holder af. Anbefalinger af ting, der bringer mig glæde – hvor trivielle, de end må være. Og som sagt, som gjort. Hermed den første kvartalsvise liste over beauty-favoritter, kulturoplevelser og andre småting, jeg har nydt godt af i dette skøre forår;

Forårets bedste … 

Beauty-produkter
Uden konkurrence: Toiletskabets vigtigste must-have dette forår, har uden tvivl været min håndcreme. Jeg bruger Rudolph Cares Acai Hand Creme, og jeg er dybt afhængig. Den plejer mine sprukne hænder og tørrer samtidig hurtigt ind uden at fedte – og så dufter den som en drøm.

I samme genre, er jeg også ellevild med Acai Anti-Stress Facial Cream fra Rudolph Care. Jeg vender tilbage til den hver vinter og bruger den helt frem til sommer. Det er sådan en fugtbombe, og den gør underværker for min trætte vinterhud. Om sommeren bliver den til gengæld en anelse for tung i det, og så skifter jeg til en anden fra Tromborg.

Og apropos pleje til forårskedelig hud: Jeg er hoppet med på hypen og har anskaffet mig en Beauty Blur fra Vita Liberata. Beauty blurs er lidt en mystisk størrelse og kan nok bedst beskrivelse som en krydsning mellem en meget let foundation og en fugtgivende primer, der giver huden en fantastisk glød. Perfekt til de lyse sommeraftener!

Mit hår bliver utrolig let kruset, når det er fugtigt udenfor. Kombineret med en vane med at gå tidlige morgenture, ender det tit med meget … mærkværdige frisurer. Derfor er min Instant de-frizzer fra Purely Professionel sådan en life-saver! Den gør mit hår meget mere medgørligt – og den dufter så fantastisk godt af den der udefinerbare salon-luksus.

Kulturoplevelse
Indrømmet, foråret har ikke budt på så mange kulturoplevelser, som jeg håbede på. Men jeg har fået læst en stak gode bøger, lyttet til mange(!) podcast-afsnit og set et par smukke film. De følger her;

Over påsken fik jeg endelig læst Buddenbrooks af Thomas Mann. En imponerende slægtsroman om en herskabsfamilies fald i 1900-tallets Tyskland, som jeg ikke kan forstå, jeg ikke har læst noget før. Selvom ingen af bogens karakterer er særligt sympatiske, sad jeg på kanten af sædet, mens jeg læste i ren frygt og bekymring for, hvad der ville ske dem. Så velskrevet er bogen bare.

Og så har jeg også opdaget min nye yndlingspodcast; Bonnets at Dawn. I den behandler to veluddannede kvinder, fra henholdsvis USA og England, de største romaner skrevet af kvindelige forfattere i det 18., 19. og 20. århundrede. De har bl.a diskuteret Jane Austen og pillet Northanger Abbey fra hinanden kapitel for kapitel, sammenlignet Elizabeth Gaskell og Charles Dickens, lavet hyldest-afsnit til Louisa May Alcott og indviet deres lyttere i deres forhold til L. M. Montgomery. Nærmest alle mine yndlingsforfattere har været under deres kyndige behandling – og det er både oplysende, sjovt og hyggeligt! I mange af afsnittene inviterer de forskere og museumsmedarbejdere ind for at uddybe den pågældende forfatters baggrund og skabe lidt perspektiv. Jeg er blevet så klogere, og jeg har nydt hvert sekund. Lyt med her.

Hvad film angår, nåede jeg som bekendt aldrig i biografen for at se den nye filmatisering af Jane Austens Emma. Men i stedet lejede jeg den på Viaplay – og selvom prisen var lidt pebret, var filmoplevelse virkelig det værd. Det er sådan en interessant nyfortolkning af en historie, jeg kender så godt – og rendyrket æstetisk nydelse for sanserne. For åh, hvor er den smuk. Kostumerne, kulisserne, klipningen og farvenuancerne går op i en højere enhed.

… Blandede bolsjer
Ja, jeg ved det godt; sikke en latterlig kategori. Men alligevel nødvendig – for hvor skulle jeg ellers nævne duftlyset fra Diptyque, der får mit hjemmekontor til at dufte af nyudsprungne roser eller hårsløjferne fra Maanesten, der giver lidt farver til kedeligt hverdagstøj? Begge dele har simpelthen bragt mig så meget hverdagsglæde på det seneste!

Hvilke ting og oplevelser er blandt dine forårsfavoritter?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *