#Fredagsbog – uge 32

Åh, fredag. Det er altid en fornøjelse, er det ikke? For mit vedkommende er det den første rigtige fredag i år. Fordi, for første gang i år, skal jeg på arbejde på mandag. Og jeg glæder mig. Jeg glæder mig så, så, så meget.
Af den grund, og mange andre grunde, har det været en skøn fredag. Jeg har været ved frisøren og fået tryllet mine lokker sølvgrå igen. Jeg har spist morgenmad til frokost, og om lidt smutter jeg ned i byen for at impulskøbe et-eller-andet lækkert til aftensmaden. Jeg er nemlig alene hjemme, og vejret er gråligt. Måske betyder det, det endelig er tid til suppe igen. I hvert fald har jeg lige drukket den første kop varm te i, hvad der føles som, en evighed. 
Senere i aften kommer min søster på besøg til film og midnatssnak, men indtil da sidder jeg blot i sengen og læser og lytter til regnen, der rammer ruden. Bogen jeg er ved at læse er The Lost Flowers of Alice Hart af Holly Ringland. Det er en rigtig smuk debutroman om en lille pige med en traumatisk barndom, som bliver anbragt hos sin bedstemor, som er blomsteravler. Hvert kapitel har et blomsternavn, og bogen er generelt enormt sommerlig. Jeg har læst en tredjedel so far, og nyder den virkelig. Omend jeg fornemmer et lille skift fra en historie om misbrug og vold i hjemmet, til en spirituel historie om isolerede mini-samfund og blomstersprog. Men lad os nu se, hvor det fører hen, ikk’? 

Hvad læser du denne weekend? Og kan det anbefales?

Comments

  1. Tusind tak! :') Jeg håber også, din første dag i praktik bliver helt vidunderlig.

    Og, åh, jeg elsker Neil Gaiman. Han skriver så underspillet, humoristisk og fantasifuldt. "American Gods" er faktisk ikke blandt mine favoritter af hans værker, men måske skylder jeg at give den en ekstra chance. Det er jo trods alt hans største og mest roste roman til dato.

    Klem R

  2. Uh, nu bliver jeg nysgerrig: Hvad kan du anbefale af ham?
    Jeg har faktisk kun læst den ene, men hans bog om mytologi er også på min liste 🙂

    – F

  3. Det lette svar ville være: alt!

    Gaiman skriver som en drøm, men hans bøger er meget forskellige i tone og stil. Jeg er selv blevet meget overrasket over bredden af hans forfatterskab. Det betyder selvfølgelig også, at man aldrig helt ved, man kan forvente af ham. Ud over overraskelsen, selvfølgelig.

    Nå. Men jeg kan virkelig anbefale:
    "Stardust" hvis du vil læse et magisk/humoristisk take på et gammeldags vokseneventyr.
    "The Ocean at the End of the Lane" hvis du er til magisk realisme blandet med nostalgi, melankoli og et par tanker om hvordan, hjernen kan omskrive minder for at skåne sig selv.
    "Coraline" hvis du er til ildevarslende, gotiske børnehistorier.
    – og eller, novellesamlingen "Fragile Things", hvis du gerne vil have lidt af det hele.

    Jeg synes faktisk, hans mytologi-omskrivninger er blandt de svageste i samlingen. Der er for lidt Gaiman og for meget genfortælling til min smag. Men altså, kender også mange, der godt kunne lide den 🙂

  4. Hej Rikke

    Så kom jeg igennem American Gods (praktikken har stjålet det meste af min opmærksomhed disse dage). Min konklusion må være, at jeg er ret vild med, hvordan det hele hangt sammen til sidst, og at jeg var vild med karakteren Shadow, men det store 'brag' man havde ventet kom ikke rigtig – og ville gerne have set mere til de andre guder. Men ja, nu vil jeg gå i krig med noget af hans andet skriveri – tak for anbefalingerne! Jeg er ret vild med fantasy og mytologi, så tænker måske også, din nyeste anbefaling (Ravnenes hvisken) kunne være noget for mig. Også selvom jeg ikke er teenager mere 🙂

    Håber du får en dejlig weekend!
    – F

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *