#fredagsbog – uge 44

Fredag. Endelig, endelig, endelig fredag! Jeg har slæbt mig igennem denne uge med snot og manglende stemme som følge af en ondskabsfuld halsbetændelse. Timingen er elendig, da jeg lige har taget en uges efterårsferie fra arbejdet, og derfor har haft rigeligt at gå i gang med … og ingen energi til at gøre det med.
Men, on the bright side har al sengehvilen betydet, at jeg har færdiglæst Harry Potter-serien. Igen. Det er altid sådan en mærkværdig fornemmelse at læse den sidste sætning i den sidste bog. Den rammer så hårdt, og alt kommer tilbage igen; længsel mod et Hogwarts-brev, timerne og årene tilbragt med Rowlings karakterer i hovedet, tårerne over Dumbledore og den måde, bøgerne gang på gang imponerer mig med deres detaljemættethed og fantasi. Åh. Det er sådan en mavepuster. På den bedst tænkelige måde.
Nu, når serien atter er læst til ende, har jeg begivet mig i en helt anden læseretning. Jeg har nemlig samlet “Turtles all the Way Down” af John Green op. Det er muligvis en af årets mest hypede bøger, og det føles som om, hele Instagram (pånær mig) har læst den. Efter John Greens kometberømmelse er det dog indlysende nok.
Jeg tog bogen med mig hjem fra London (hvor den dominerede samtlige boghandlervinduer) og glæder mig til også at læse den. Det skulle, efter sigende, være John Greens mest personlige bog til dato, da den trækker på hans egne erfaringer med OCD. Jeg er spændt på at se, hvordan det bliver formidlet.
Hvad læser du lige nu? Og kan det anbefales?

Comments

  1. Turtles All the Way Down er simpelthen bare sådan en fin – og vigtig bog. Jeg elsker, at John Greens bøger ikke behøver at være fyldt med fart og spænding, men at det er hovedpersonen og dens følelser, der er i centrum. Glæder mig til at høre, hvad du synes om den! 🙂

    Og så gad jeg også godt læse Harry Potter igen! Det må være flere år siden, jeg sidst gjorde det.

  2. Jeg er helt enig! Jeg færdiglæste den i toget i morges og måtte fælde en tåre over den slutning. Så velformuleret og smuk. Jeg glemmer faktisk altid, hvor poetisk han skriver. Der er så meget, man har lyst til at citere. Så meget, man har lyst til at huske og beholde, når man læser ham. Hvor meget han end gentager sig selv.

    Og HP-genlæsning kan kun anbefales. Jeg genlæste dem egentligt, fordi jeg skulle til London og se en masse HP-ting. Man burde genlæse dem årligt. De holder i hvert fald til det.

Leave a Reply to Rikke Møller Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *