Gråvejrsøjeblikke

Det regner. Og regner. Og regner. Vejrudsigten lover mere regn så langt, prognosen rækker. Jeg har regnjakke på hver dag, og Odense Å er fyldt til bristepunktet. Himlen bliver ved med at være den samme sære nuance af grå, og jeg har svært ved at finde den sædvanlige romantik i lyden af regn på ruden. Jeg har vænnet mig til den.

Selvfølgelig har det sin charme; det er læsevejr, hyggevejr, puttevejr, lave-ingenting vejr. Og når det en sjælden gang lysner udenfor, og himlen har bare en snert af blå, flyver jeg ud af døren så hurtigt, jeg overhovedet kan. Man lærer pludselig at værdsætte tørvejret.

Men, åh. Jeg drømmer altså (stadig) om snevejr. Eller om bidende frostdage med klar himmel. Om rigtig vinter eller begyndende forår. Og mest af alt om lidt dagslys; kombinationen af gråvejr og tidligt mørke huer mig bestemt ikke.

Indtil det vender, forsøger jeg at få det bedste ud af det. Yndlingsbyen er heldigvis pæn uanset hvilken farve, himlen har, og regnvejrsperlerne er så pæne, når de smykker de grønne blade. Hist og pist titter de små forårstegn også frem; vintergækker, erantis og krokus, der varsler om lysere og mere farverige tider. Lige om lidt, forhåbentligt.