Hello February!

Hov! Hvor blev januar af? Årets længste måned var åbenbart slet ikke så lang alligevel. Og dog. For dagene er klistret lidt sammen for mig; jeg har haft gang i forskellige projekter og kurser, men ikke at skulle afsted på kontoret hver dag og i stedet selv strukturere mine dage er altså en tilvænningsproces. Af både god og ond art.
Ikke desto mindre er jeg helt klar til februar. Jeg skal yderligere op i gear – med alt fra løbetræningen til jobsøgningen, og jeg glæder mig på en eller anden måde til det. Februar skal nok blive fin – især hvis der falder lidt mere sne.

I denne februar vil jeg:
  • … til Jylland for at besøge min mor. Jeg har ikke set hende siden jul, og nu når jeg har tiden til at rejse land og rige rundt, virker det oplagt med en lille tur hjem til hende, til markerne, til roen og til kattene. 
  • … endelig mødes med læseklubben igen! Faktisk allerede i morgen. Dét glæder jeg mig til. 
  • … varme op til Oscar-aften og se en af de nominerede film i biografen. Måske Three Billboards Outside Ebbing, Missouri eller Darkest Hour
  • … færdiggøre mit Photoshop-kursus og øve, øve, øve. Forhåbentligt ender det med, jeg bliver lidt skarpere til sammenklipning, masker og layers. Det er på tide. 
  • … have en hyggedag med min søster. Oprindeligt havde vi en Lady Gaga-koncert i kalenderen, men da hun netop har aflyst sin koncert, må vi finde på en trøstepræmie. Måske et teaterstykke eller en masse drinks på Storms Pakhus? 
  • … fortsætte de gode løbevaner. Det giver mine dage lidt mere struktur og min hjerne et pusterum. Lige pt. løber jeg 5-6 dage i ugen, og det vil jeg gerne blive ved med. 
  • … finde og starte på en ny god TV-serie. Jeg bliver ved med at gense serier, jeg har set 100 gange før, og det er lidt fjollet. For hvorfor ikke opdage en ny favorit i stedet for bare at se Gilmore Girls i evig båndsløjfe? 
  • … forære mig selv noget arbejdstid på Odenses hyggelige caféer. Man arbejder bare mere koncentreret i selskab med en varm kop et-eller-andet. 
  • … endelig(!) få fremkaldt billeder fra London-turen og i den anledning få styr på min scrapbook. 
  • … til silent reading party på Odense bibliotek med Rikke. Nøj, det bliver hyggeligt og spøjst! 
  • … begynde at researche og planlægge påskens rejse til Dublin. Sig endelig til, hvis I har nogle gode tips i den anledning! 
  • … besøge Arkaden Food Market her i Odense og nyde lækkert streetfood i hyggelige omgivelser.
Jeg håber, januar har været god ved jer. Hvad står på din to-do liste for februar?

Comments

  1. Det lyder nu alligevel ikke helt skidt! Og det med serier kender jeg alt til – hvorfor er det så svært at starte på noget nyt?

    – min februar går med at finde min plads på mit nye arbejde, og eller udforske lyngby en hel masse 🙂

  2. Det høres ut som en flott måned! Dublin er en fantastisk by, jeg var der i august. Vil anbefale å ta turen innom det gamle biblioteket ved Trinity College, gå en tur i Temple Bar området, spise irsk frokost og besøke Malahide Castle. God tur!

  3. BÅDE Three Billboards Outside Ebbing, Missouri og Darkest Hour er fantastiske film, så hvis budgettet og kalenderen tillader det, så vil jeg anbefale dig at se dem begge! De er klart det hele værd, og fortjener alle deres nomineringer.
    Jeg håber jeg kan give dig gode tips til Dublin inden måneden er omme – det er stadig det sjovest sammenfald, haha 🙂

    Knus

  4. Det er det bestemt heller ikke! Og haha, jeg aner det ikke. Og det er jo totalt fjollet, men det er bare som om, det er en kraftanstrengelse af de helt store at trykke 'play' på en ny serie. Så mærkeligt.

    Åh, det lyder også hyggeligt! Jeg håber, det bliver helt fantastisk for dig 🙂

  5. Åh, det skriver jeg mig bag øret! Der er simpelthen så mange gode film i biografen for tiden. Jeg elsker award-season!

    Og, åh ja! Jeg glæder mig til at følge din tur. Det er smadderhyggeligt, vi kan 'følges' ud i verden på den måde, haha!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *