I heart NY

Jeg var 17, da jeg for første gang besøgte New York. Da jeg, sammen med mine forældre, trådte ud fra lufthavnen og den længste flyvetur, jeg nogensinde havde været på, og steg ind i en gul taxa og kørte mod Times Square. Mod neonlyset. Mod farverne. Mod det liv og den summen, som kendetegner New York. Jeg kan huske, jeg hviskede til min søster: “Vi er i USA! Ligesom i filmene,” med bævende og usikker stemme. For det var vi.

Dengang forbandt jeg i høj grad USA med noget glamourøst. Med Hollywood-stjernedrys og surrealisme. Gossip Girl, Friends, Sex and the City, brudstykker af Gilmore Girls … New York var filmkulissen til alle mine yndlingsserier. Men under besøget gik det op for mig, at New York også var meget mere end dét. Meget større, meget mere barsk, rå, grim, smuk, fascinerende, hektisk, kaotisk og rolig. Hver eneste bydel var en ny verden, og bød på mangefacetteret arkitektur, seværdigheder og stemning.

I sidste uge besøgte jeg byen for tredje gang. Sammen med Nico. Og jeg blev endnu engang forelsket i byen. I dens larm, kaos og skønhed. Nico og jeg vandrede hele Manhattan rundt; så en vidunderlig musical på Broadway, spiste på et underjordisk madmarked, nød en fredfyldt og solrig søndag i Central Park, vandrede over Brooklyn Bridge og tilbragte en eftermiddag langs Hudson River, så toppen af byen fra Empire State Building, farede vild blandt de endeløse bogreoler i den legendariske boghandel The Strand, besøgte den ægte Peter Plys på New York Public Library, iagttog travlheden på Grand Central Station, så dinoskeletter på American Museum of Natural History, shoppede på 5th Avenue, skålede på en rooftop bar og vandrede langs The High Line. Og så meget mere og andet.

Åh. New York er en drømmeby. Og jeg drømmer allerede om at vende tilbage. Det er al mit jetlag og onsdagstrætheden værd …