Jeg sidder i toget og lytter til den her lige nu;


And promise me this 

You’ll wait for me only 
Scared of the lonely arms 
That surface, far below these birds 
Maybe, just maybe i’ll come home” 


…  Sangen er så mild. De små guitar-klimp minder mig om regnvejr. Om morgendråber. Det er en perfekt spejling af de forbiglidende landskaber, jeg selv kigger ud på. 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *