
De decemberdage jeg elsker så højt er langsomt ved at forsvinde mellem hænderne på mig. De er forsvundet med overarbejde; lange dage på kontoret, hyggelige aftener derhjemme, julefilm, et uplanlagt Ringenes Herre-marathon, julefrokoster, besøg af søde veninder og overraskende få julegaveindkøbt. Sidstnævnte er jeg virkelig bagefter med.
Her er lidt billedglimt fra de sidste dage – det, jeg har husket at tage billeder af, altså;

… En af Nicos adventsgaver til mig var biografbilletter. Han inviterede mig ind for at se Bohemian Rhapsody, og i sidste uge satte vi os ind i biografmørket. Det var sådan en god film. Vi blev begge blæst helt bagover.
Rami Malek er en vidunderlig Freddie Mercury og så overbevisende i hver eneste bevægelse og replik. Soundtracket var storladent, og det var en oplevelse i sig selv at lytte til Queen gennem biografhøjtalerne.


… (Reklame) I sidste uge var jeg til et bloggerarrangementet på Café Mauritz i Odense. Det var Fynske Influencers, som inviterede, og aftenen bød ikke blot på burgere og gode drinks, men også på networking med dygtige influencers, hyggesnak og en mindre workshop om personal branding. Sidstnævnte satte tankerne i gang hos mig.
Min forrige blog havde en så tydelig identitet, og min nuværende blog/Instagram-identitet er en overraskende flyvsk størrelse sammenlignet med. Mindre professionel. Mindre organiseret. Men mere mangefacetteret og meget mere mig. Det er i hvert fald det, jeg bilder mig selv ind.
Min forrige blog havde en så tydelig identitet, og min nuværende blog/Instagram-identitet er en overraskende flyvsk størrelse sammenlignet med. Mindre professionel. Mindre organiseret. Men mere mangefacetteret og meget mere mig. Det er i hvert fald det, jeg bilder mig selv ind.

Filmene er så lange, at vi deler dem op i 2-3 bidder og ser lidt hver aften. Altså, med undtagelse af i lørdags, hvor vi vågnede alt for tidligt begge to og slæbte dynerne ind i stuen og så hele film 2. Det føltes næsten helt barndoms-nostalgisk, sådan at stå tidligt op og se film. Og det var så enormt hyggeligt.


… I oktober var jeg til bryllup. En af mine handelsskoleveninder skulle giftes, og Nico og jeg rejste til Esbjerg for at feste og fejre kærligheden sammen med mit handelsskoleslæng. Det var en fantastisk fest, og nu har jeg netop fået tilsendt billederne fra aftenens opstillede photo booth. Jeg blev så glad af at kigge dem igennem og blive mindet om en hyggelig og fjollet aften med kærligheden i centrum. Bryllupsfester er altså bare de bedste fester, synes jeg.
Skriv et svar