Lately … #18

Hvad har du lavet på det seneste? Personligt har jeg brugt halvdelen af måneden på at stirre på min kuffert og udskyde at pakke ud, vaske tøj og gøre rent. Jeg ved ikke hvorfor, men det har bare virket helt uoverskueligt, og jeg fik det først gjort i forgårs. Langt om længe, fristes man til at sige.
Udover kufferten (og den dårlige samvittighed, den jo nok har repræsenteret), har jeg det godt. Februar har været god ved mig med sine tidlige forårstegn, fastelavnsboller og hyggeaftener. Her kommer et lille billedeudvalg af det, jeg har brugt tiden på, på det seneste;

… Jeg sover længe for tiden. Vækkeuret der plejede at ringe klokken 5, bliver nu udsat og udsat til klokken slår 7, og jeg vågner med et sæt. Heldigvis kan jeg sagtens nå på arbejde til tiden, selvom jeg først vågner klokken 7, men jeg savner lidt mine stille morgenstunder med ægte alenetid.
Jeg giver de mørke morgener og vores nye, lidt for gode, Tempur-madras skylden for de mange tryk på snooze-knappen. I starten brød jeg mig faktisk slet ikke om vores nye madras og syntes, den var alt for blød, men nu nyder jeg at synke ned i den og lade den forme sig omkring mig. Også selvom den åbenbart gør det sværere at stå op om morgenen.

… En af grundene til, jeg elsker at stå tidligt op er, at jeg i så fald kan gå på arbejde. Ja, . Det er et enormt stædigt foretagende, for vejen tager en time på gåben i forhold til knap tyve minutter på cykel. Men jeg elsker at starte dagen med en rolig gåtur til lyden af mine yndlingssange eller en god fortælling på lydbog. Det gør mig i så godt humør og fylder mig med energi; og faktisk er det så tydeligt, at mine kollegaer kan mærke på mig, når jeg er gået afsted.
For nylig blev jeg i øvrigt mødt af dette syn, da jeg trådte ud af døren og begav mig afsted; den smukkeste solopgang, som badede hele Odense i et sart lyserødt skær. Og jeg havde god tid til at nyde det.

… Jeg samler på smukke bøger, fine kjoler, hårsløjfer og Mumi-krus. Og Disney-dimser, polaroid-fotos og alle kvitteringer, billetter og sedler, jeg overhovedet får udleveret. Og Nico? Nico samler på gin. I så høj grad, at han ikke længere har plads i sit (store) barskab, som næsten udelukkende består af gin-flasker, farverige tonics og alle mulige tørrede frugter, urter og krydderier. Det er helt skørt.
Nå, men fordi Nico samler på gin, abbonnerer han (selvfølgelig) også på Ginkassen og får en gang om måneden tilsendt en ny gin med tilhørende tonics, som vi altid gør et stort nummer ud af at smage – uanset om det er en festfredag eller en kedelig gråvejrstirsdag. I denne måned blev det en virkelig smuk lyserød gin, som smagte af sommer og af karnival. Ah! (Til de interessede: Gin’en i denne drink hedder Big Dipper Gin, og tonic’en er fra Goldberg).

… 10 grader sagde termometret i weekenden, og Munke Mose var fyldt med morgenfriske odenseanere, som var ude for at søndagstrave. Alle missede med øjnene og kiggede skiftevis op mod den blå himmel og det nedtrampede græs, hvor små blomster var begyndte at kæmpe sig frem og spire; erantis, krokus og vintergækker. Små, smukke forårsbebudere, der markerer slutningen på vintermørket og starten på de lysere dage.
Jeg glæder mig til foråret, men jeg er faktisk ikke sikker på, det nogensinde blev rigtig vinter i år. Derfor føles det hele lidt for tidligt og lidt for mærkeligt. For er det ikke meningen, foråret først skal starte, når vinteren er ovre? Og ikke før den overhovedet begynder?

… Ovenstående billede er taget i Kolding. Ved Slotssøen. Jeg synes, der er så smukt. Faktisk vil Kolding altid have en særlig plads i mit hjerte, for jeg voksede op der. Og jeg elsker at vende tilbage dertil.
For nylig besøgte jeg byen for at mødes med min universitetsveninde Mette til en lang gåtur, god mad og evigt-fænomenal snak. Det var så hyggeligt.

… Fastelavnsboller hører årstiden til. Jeg er særligt vild med Lagkagehusets variant med hindbær og Sarah Bernhard-mousse, selvom den på billedet med blåbær og nougat også var helt genial. Generelt er alle slags fastelavnsboller geniale, ikk? Også selvom de næsten føles som et helt måltid.

… Jeg har forkælet mig selv med en tur til frisøren, og mit hår har simpelthen været så blødt og fint lige siden. Frisørbesøg er selvforkælelse af den allerbedste slags.

… Min lejlighed er stedet, hvor planter rejser hen for at dø. Det føles i hvert fald sådan; både Nico og jeg er legendarisk dårlige til at huske at vande vores planter, og uanset hvor meget vi forsøger, ender det altid med tørre, visne blade og hængende krydderuret. Æv. Ikke desto mindre har vi ikke (helt) givet op endnu, og Nico kom for nylig hjem med favnen fuld af grønne planter, som vi nu har placeret rundt omkring i lejligheden. Jeg krydser fingre for, de overlever …

… I den helt trivielle ende: jeg har fundet mine jeans frem igen. Efter jeg-ved-ikke-hvor-længe. Jeg har ikke gået i jeans i flere år. Hvorfor kan jeg egentligt ikke huske. Jeg stoppede bare og gik i kjoler og nederdele i stedet. Men for nylig nåede jeg altså frem til, at jeg savnede at have jeans på – og gravede derfor et par frem fra skabet. Nu leger jeg med tanken om at føje flere til samlingen.

… Odenses gader er altid smukke. Men især når solen skinner, og himlen er blå.

… Jeg er begyndt at se Gilmore Girls. Igen, igen, igen, fristes man til at sige. Lorelai & Rory kan altid få mig i godt humør.

Comments

  1. Jeg havde også en kjole periode på et par år, hvor jeg vitterligt aldrig gik i andet, og er nu også helt med på jeansvognen igen – og jeg elsker dem. Det er altså skørt, som man kan have et flip med noget bestemt, så man udelukker noget andet, nærmest ubevidst (;

    – A

    • Det er virkelig skørt! Især fordi jeans er sådan en basal del af manges garderober. Bare ikke min på det seneste. Men nu er jeg også helt tilbage på jeans-vognen igen!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *