LATELY … #20

‘Jeg elsker at skrive lister. I virkeligheden kunne hele min blog egentligt bare bestå af liste-indlæg. Det er så hyggeligt og så overskueligt, synes jeg.

Om ikke andet kommer her en lille listeopsamling på, hvad jeg har fået tiden til at gå med på det seneste – med alt fra puslespil til barnedåb og vitaminpiller. Here we go;

… Det er fastelavnsbollesæson, og jeg har netop fortæret den første af slagsen. Ah. Det er sådan en skøn kage; tilpas over-the-top til den ene gang om året, hvor man spiser dem. Min favorit er (stadig) hindbærversionen fra Lagkagehuset med Sarah Bernhardt.

… Jeg fik to Harry Potter-puslespil i julegave og brugte nærmest halvdelen af januar på at lægge det første. Faktisk blev Nico så træt af, at det optog så meget plads på vores spisebord, at han stædigt hjalp mig med at samle de sidste brikker. Det var frustrerende svært – men også hyggeligt og afstressende.

… Jeg tørster efter solen lige for tiden. Efter en så mørk og sneløs januar, nyder jeg enhver antydning af solstrejf og klar himmel. Desværre viser solen sig alt for sjældent – og endnu sjældnere, når jeg rent faktisk har fri og tid til at suse ud og gå en lang tur. Vinteren er så uretfærdig på den måde.

… Jeg har virkelig moret mig over kontrasten mellem de her to billeder. Til venstre; festklare i nytårstøjet – og til højre; på vej ud for at handle i Netto og aflevere glasflasker på vejen. Same, but so different.

… Jeg elsker den såkaldte award season – og i år har jeg både set med, da Golden Globes, BAFTA og SAG Awards rullede over skærmen. Kronen på værket vil dog altid været Oscar-uddelingen, som løber af stablen i nat. Jeg elsker kjolerne, glitteret og showet; men højest af alt, elsker jeg de rørstrømske takketaler.
Jeg har tidligere holdt fri om mandagen og set uddelingen hele natten, men i år har jeg desværre ikke fri, så jeg må se en genudsendelse i morgen. Og indtil da nyder jeg at se de sidste nominerede film, som – ganske mirakuløst – er at finde på Netflix.

… Nicos søster fødte den skønneste lille pige i efteråret, og i går var Nico og jeg til barnedåb for hende. Nico og jeg stod fadder, og det var så rørende og fint og stort. Som en lille gave til min svigerinde, agerede jeg desuden fotograf, og jeg nød at klikke-klikke-klikke og forevige de smukke øjeblikke.

… Jeg startede året med at genlæse min yndlingsbogserie. Emily-serien af L. M. Montgomery. Jeg voksede op med de bøger, og Emily var i flere år min ultimative barndomshelt. Jeg drømte om at være hende; mystisk, drømmende, talentfuld og målrettet. I en periode forsøgte jeg endda udelukkende at tale i rim, fordi Emily gjorde det i en af bøgerne … Mit forsøg var dog langt fra vellykket.
Nu genlæser jeg bøgerne et par gange om året. Og hver gang er det som at komme hjem. I år drømmer jeg om at opstarte et L. M. Montgomery-projekt, hvor jeg læser alt, hun har skrevet. Mange af hendes bøger er dog forholdsvist svære at opdrive, så det er en langtrukken opgave.

… Onsdag var sådan en smuk dag i Odense. Jeg arbejdede delvist hjemmefra og var på udendørs photoshoot, og derfor kunne jeg virkelig nyde vejret og de små, sarte blomsterknopper i Munke Mose. Påskeliljer er simpelthen de fineste forårsbebudere – også selvom de denne dag var dækket i glitrende frost. Jeg tror, jeg lige skal vænne mig til, de overhovedet eksisterer i februar.
Efter et smut i arkiverne kunne jeg konstatere, at sidste gang jeg lavede en opsamling i februar, undrede jeg mig (også) over forårsblomster i februar. Det er åbenbart et tilbagevendende fænomen.

… Vinteren er så mørk. Og lang. Og giver uden tvivl et voldsomt underskud af D-vitaminer. Så nu forsøger vi igen, Nico og jeg, at spise vores vitaminpiller og kosttilskud regelmæssigt. Jeg aner ikke, om det gør en forskel – men det giver god samvittighed, og det er jo også en slags effekt, ikke?