Lately … #21 (lockdown-edition)

Det ser meget hyggeligt ud, når man sådan samler glimt fra de sidste par uger. Og det er det egentligt også; vi forsøger at få det bedste ud af tiden herhjemme, og bager, spiller brætspil, læser og gør rent i ét væk. Men det er også hårdt og svært og frustrerende at tilpasse sig en hverdag fyldt med ubekendte faktorer. Den slags er bare sværere at fotografere.

Så. Her følger en række hyggeglimt fra en lockdown-tid. Jeg er meget taknemmelig for mit introverte hjerte, der trods alt befinder sig godt i hjemmehi og for Nico, der er det absolut bedste menneske at være alene sammen med. Altid.

… Ud fra de tomme gærhylder at dømme, er hele Danmark igang med at bage. Og det ér altså også hyggeligt at fylde ovnen med hjemmebag. Herhjemme har vi i hvert fald både bagt rosinboller, banankage, kanelsnegle og pizzasnegle. Og nu har jeg lige købt ind til pølsehorn. Man snacker åndssvagt meget, når man går hjemme.

… Tulipaner er de gladeste blomster i verden. Der er noget ved deres opadvente form og glade farver, som ikke kan undgå at opmuntre mig. Derfor er det meget passende, jeg har en buket stående på spisebordet.

… For nylig fik jeg leveret en længe ventet pakke. Den indeholdt den blødeste strikkjole fra American Vintage – og jeg har boet i den lige siden. Det er den perfekte beklædningsgenstand til de her lige dele hyggelige og forvirrende hjemmedage.

… Lige for tiden står jeg tidligt op. Eller, det gør jeg jo egentligt altid. Men i stedet for at sidde og stirre tomt ud i luften over en kop te, tager jeg varmt tøj på og begiver mig ud i verden. Typisk er klokken mellem seks og halv syv, når jeg lukker døren bag mig, og Odense er helt mennesketom og spøgelsesstille. Det er det perfekte tidspunkt til at gå en lang tur, få rørt benene og få et skud frisk luft uden at komme for tæt på andre mennesker. Og det er afgjort med til at holde mit humør oppe.

… I mandags var det sådan en dag, hvor alting gik galt. Absolut alt – og helt uden grund. Derfor besluttede Nico og jeg at tage revanche om tirsdagen og havde en rigtig hjemmehyggelig dag, hvor vi bl.a. hentede en af de berømte flæskestegssandwiches fra Gastroteket. Åh, det var lækkert, og eftersom sidste gang vi spiste sådan en sandwich var på Tinderbox, smagte det også lidt af sommer og festival.

… En smule selvforkælelse hører sig til. Jeg har faktisk lige bestilt en lille “care package” med en optankning af mine yndlingsprodukter – f.eks. den skønne håndcreme fra Rudolph Care, der hjælper mine afsprittede og sprukne hænder og yndlingsansigtsmasken fra Tromborg, der forsøder mine morgener. Det er de små ting, der gør forskellen. Hvor banalt det end lyder …

… Og apropos små ting: Jeg nyder virkelig min altan lige for tiden. Den er håbløst lille, og vi bruger den til at opbevare en smule rod, så den er heller ikke specielt hyggelig. Men den ér altså brugbar – især når solen rammer den i løbet af formiddagen. Jeg forsøger i hvert fald at bruge min frokostpause på at sidde derude (iført sutsko og strik) og drikke en kop te. Bare lige for at indhente en lille smule solskin.

… Rent sengetøj og blomsterduftende duftlys. Jeg bruger noget af min tid på at rydde op i alle krogene for at gøre vores hjemmehule lidt mere hyggelig. Det føles nødvendigt.

… Inden landet lukkede portene, og det indendørs liv begyndte, var jeg til frisør og fik farvet manken. Det var sådan en skøn portion selvforkælelse, som jeg stadig nyder godt af. Jeg er glad for, jeg nåede afsted. Også selvom det egentligt er lidt spild af gode hårdage.

… Jeg ville egentligt have set Emma i biografen i denne måned. Men det kom af gode grunde ikke til at ske. Derfor blev jeg lykkelig, da jeg så, Viaplay havde den til leje. Godt nok til en lidt pebret pris, men altså – jeg havde lyst til at se den, så jeg klikkede ‘køb’. Og det har jeg ikke fortrudt.
Det er sådan en fin og æstetisk opdatering af den velkendte historie. Bestemt med respekt for Austens originale ord, men meget moderniseret alligevel. Jeg kunne godt lide den og er glad for, jeg ikke behøvede at vente yderligere på at se den.

… Nico og jeg spiller en del brætspil lige for tiden. Det er vildt hyggeligt og en god måde at fordrive tiden på. Sammen. Her har jeg dokumenteret et slag Scrabble, som jeg rent faktisk vandt. Det sker ellers aldrig, for selvom jeg er bedst til at sammensætte ord, er Nico langt bedre til at ramme point-felter og tænke taktisk. Bare ikke denne gang, hah!