… Jeg fyldte 27 og i modsætning til de seneste par år, havde jeg ikke rigtigt lyst til at gøre alt for meget ud af det. Så i stedet fejrede jeg selve dagen med Nico og en kammerat i København, hvor vi tog ud at spise og derefter så Paramore i en energisk, sjov og svedig koncert på Store Vega. Det var sådan en god dag!
Senere fejrede jeg dagen med pizza og frozé sammen med verdens bedste læseklub – efterfulgt af en familiemiddag med min mor og hendes mand. Det var hyggeligt og tilpas stilfærdigt. Jeg er i øvrigt stadigvæk ved at vænne mig til min nye alder. Det forvirrer mig altid, at man ikke kan mærke forskel med det samme og i stedet venter utålmodigt på, hvad det egentligt vil sige at være 27. Men mon ikke jeg kun lige når at vænne mig til det, før jeg pludselig fylder 28 til sommer?



… Jeg brugte resten af mine tre ugers sommerferie på at være hjemme i Odense. Jeg passede Rasmus, vores elskede familiekat, imens min mor var på Cuba, drak farverige drinks, gik lange ture, så veninder og var hele tre gange i biografen på blot en uge. Vejret var nemlig ikke til andet. Men det var en god sommer, og jeg nød hvert sekund.
… Nico fyldte 27 i september, og jeg overtalte ham til at holde en vaskeægte fødselsdagsfest. Med barbecue, beer pong og Gin&Tonics i lange baner. Det var sådan en sjov og festlig aften – og jeg nød at fejre Nico, som nærmest ikke har gjort noget ud af sin fødselsdag, siden han fyldte 18. Han fortjente en fest.

Og i august-september var jeg selv under mistanke for modermærkekræft. Resultaterne af nogle hastehudprøver fortalte dog hurtigt, at det var godartede hudforandringer, men det var et grimt chok alligevel. Det føles som om, den grimme sygdom har åndet mig i nakken hele året, og det har mindet mig om, hvor skrøbeligt livet er. Og om hvor vigtigt det er at værdsætte hvert minut.




Jeg håber, du får et godt nyt job – og et skønt 2018 i det hele taget 🙂
Mvh.
Den lille Bogblog
Jeg vil bare lige sige, at hvor er jeg glad for, du skriver videre på denne blog. Det er så hyggeligt at følge med i. Nogle gange har man også bare brug for lidt luftforandring. Selv havde jeg det sådan, at jeg havde brug for at komme lidt væk fra den kasse, jeg efterhånden havde skrevet mig selv ind i og starte på en frisk. 🙂
Jeg håber, at 2018 bliver et rigtig godt år for dig!
Sikke et begivenhedsrigt år. Jeg håber 2018 bringer dig en masse lykke med på vejen!
Og jeg tilslutter mig Rebecca's bemærkning, det er dejligt du stadigvæk blogger omend det ikke handler om bøger.
Kære Rikke,
Jeg håber 2018 vil være sødere ved dig, end særligt sidste halvdel af 2017 var det. Alt godt din vej.
<3 Tak, søde Maja! Jeg håber også, dit 2018 bliver strålende!
Tak! Jeg håber også på et spændende job – og et godt 2018 til dig 🙂