Nytårsforsætter – eller bare et par nytårsønsker

Det er sjovt, ikk’? Mens januar i høj grad handler om at planlægge og omsætte håb til drømme, kommer februar altid bag på os. For nu skal drømmene gøres til virkelighed, og de mange check-lister og alenlange refleksioner bliver glemt til fordel for hverdagstravlheden og de indgroede vaner. Og måske er det derfor, nytårsforsæt så ofte kun fungerer for så få; fordi de er lavet i det lille, smukke vindue mellem to år, hvor intet synes umuligt.

Egentligt kan jeg godt lide at lave nytårsforsæt. Selvfølgelig kan jeg det; alle former for listeskrivning rimer på hygge i min verden. Og selvfølgelig er det lykkedes mig at gøre en håndfuld nytårsforsætter til virkelighed i løbet af årene. Men min succesrate er ikke høj. Måske fordi mange af mine nytårsforsæt er for ambitiøse og ukonkrete, når det kommer til stykket.

Så derfor gør jeg det anderledes i år. Jeg har byttet mine strikse nytårsforsæt ud med én eneste målsætning; Jeg vil gerne have et godt år 2020. Og som et hjælpemiddel til dét, har jeg lavet en liste over ting, jeg gerne vil gøre i 2020. Det er ikke en facitliste, og det er ikke en to do-liste. Det er nok mere en inspirationsliste eller en slags ønskeliste – lidt ligesom mine månedsønskelister.

Jeg har desuden gjort en dyd af at gøre listen realistisk og knap så prangende. For min hverdag er sgu ikke så prangende eller dekadent, når det kommer til stykket, og formålet er først og fremmest at lave noget brugbart. Noget, jeg kan forholde mig til og rent faktisk gøre til virkelighed.

Så – without further ado – et uddrag af årets ønskeliste her;

Se en ballet igen. Gerne på Det Kongelige Teater, men ikke nødvendigvis.
Melde mig til et løb sammen med min søster.
En klassiker: Rejse til et land, hvor jeg ikke har været før. Dem er der, trods alt, en del af.
Læse Dekameron af Giovanni Boccaccio. Fordi jeg tror, den er fantastisk, og fordi det er på tide.
Melde mig ind i Biografklub Danmark og se en masse gode film, som jeg måske ikke nødvendigvis selv havde valgt.
Se noget mere af Danmark uden de helt store armbevægelser. Bare hoppe på et tog og tilbringe en hel dag i en tilfældig by – gerne flere gange og (meget gerne) i solskin.
Samle damerne i mit liv til 30-års fødselsdag med masser af drinks.
Tage på en weekendtur med min mor. Det tror jeg, vi ville have godt af. Jeg overvejer faktisk lidt, om vi skal tage til BogForum sammen i år.
Evt. melde mig på et kursus på Folkeuniversitet. Eller bare et par foredrag. Jeg trænger til at nørde.
Se pandaen i København Zoo. Nico og jeg er panda-besatte og har talt om det, lige siden den kære bamsebjørn kom til Danmark. Dét må vi gøre noget ved.
Tage en bog med mig tilfældige steder hen og læse lidt udenfor hjemmet; på biblioteket, på caféer, i solskinspletter …
Invitere til flere vinaftener med brætspil og god mad. Bare fordi.
Sammensætte nye, gode gåruter i Odense. Jeg går 10.000 skridt næsten hver dag (det er nærmest en principsag), men jeg ender ofte med at gå de samme ruter. Det kunne være så fint at opdage nye kroge af min yndlingsby.
Jeg siger altid, jeg gerne vil fotografere mere, men i år vil jeg gerne fotografere de mennesker, jeg omgiver mig med lidt mere. Det kræver bare, jeg husker at få kameraet med, når de er der.
Genoplive mine og Nicos søndagsgåture. Det er altså det hyggeligste i verden – at gå ud sammen med kop varm et-eller-andet i hånden. Ah.