Om at skrive dagbog (eller scrapbook?)

Jeg har altid været tiltalt af idéen om en dagbog. Jeg har bare aldrig kunne finde ud af at holde den ved lige. Det er overraskende tidskrævende at tage sig tid til at skrive og reflektere – især når man ved, det ikke er brugbart for andre end en selv. Men det er nok omvendt det, der gør dagbogsskriveriet til sådan en god og sund øvelse. At skrive udelukkende for sine egne øjne og uden dybere motiv.
I midten af juni måned begyndte jeg at tage dagbogsskriveriet op igen. Hvorfor, ved jeg egentligt ikke. Nok mest af alt fordi, jeg tilfældigt stødte på en notesbog i perfekt størrelse i Disney Store. Og måske fordi jeg godt vidste, jeg manglede et sted at indsætte alle mine fremkaldte billeder, polaroid-knipserier, biografbilletter og andre mærkelige papirsminder, som jeg altid gemmer. Og hvorfor ikke indsætte dem ved siden af ord, som måske bliver hyggeligt at genlæse engang? Og som ikke andet er terapeutiske at skrive?
Jeg skriver ikke dagbog hver dag, men kun når jeg har noget at sige. Jeg har heller ikke et fancy system, og skriver ikke i den populære bulletjournal-form. I stedet er det bare ord, billeder og indklistrede minder. Men det er hyggeligt, og jeg nyder allerede nu at bladre frem og tilbage – og ikke mindst at sætte mig ned og skrive en smule, når jeg har tid og lyst. Det er altså fantastisk. 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *