P Å S K E F E R I E

Vi lever livet ét pressemøde ad gangen. Holder vejret og følger med i, hvad vi må, hvad vi kan, og hvad vi bør. Krydser fingre for, at det hele snart er overstået og taler om noget andet. Eller forsøger. For det er som om, alt er corona, og vores liv måles i et “før” og “efter”, som Mette Frederiksen også sagde i dag. Verden er forandret. Den er mærkeligt barsk – men også stadig smuk.

Verdenssituationen har jo i hvert fald ikke pauset foråret, der pludselig har forvandlet Odenses parker til blomstermarker, og flyttet vejrudsigten fra november til maj-lignende tilstande. Jeg starter hver dag med en lang gåtur, og hver dag er der noget nyt, der spirer. Det er så opmuntrende, så banalt og så fint, at naturen bare fortsætter. Som om intet var hændt.

Og i mellemtiden holder jeg ferie. Vaskeægte påskeferie med høj dovenskabsgaranti. Jeg var virkelig tæt på at aflyse mine fridage, men jeg blev enig med mig selv om, jeg trængte til dem efter lange dage med hjemmearbejde, hvor fritid og arbejdstid klistrede så meget sammen. Så nu holder jeg fri. Rigtigt fri med dybe vejrtrækninger og helt ned i gear.

Vi spiller brætspil og bager, læser gode bøger og går lange ture. Jeg har købt en tyk bog hos den lokale  selvstændige boghandler, og i går stillede min veninde en lille hilsen og en plante udenfor min dør. Verden er god på den måde. Og det bliver den forhåbentligt ved med at være.