Post Christmas

På en måde føler jeg mig lidt snydt i år. Jeg har slet ikke stornydt julen, så meget som jeg ville. Det er nok en kombination af travlhed på arbejdet, overbookede weekender og – som prikken over i’et – en sygdom, der kom lige da jeg havde tid til at julehygge lidt. Det har været lidt svært for mig at få kalenderen til at gå op, og julehygge er vel, frem for alt, en disciplin der går ud på at tage sig tid. Tid til at nyde, tid til at dovne, tid til at snakke, og tid til at hygge. Og tid har netop været en mangelvare for mit vedkommende.
Men kabalen gik, trods alt, op til sidst og jeg har virkelig nydt de her juledage med julefrokoster, familiesammenkomster og dovne og stille morgener i nattøj. Det har været virkelig rart og virkelig tiltrængt at gå helt ned i gear – og ud over et par (lettere skræmmende) gavebytteopgaver over de næste par dage, har jeg ingen planer her mellem jul og nytår. Ikke andre planer end hyggeri, i hvert fald.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *