To build a home – Vol. 3

Vi rykker fortsat rundt i det lille hjem; anskaffer pyntedimser og afskaffer gamle møbler, bytter rundt på billedrammer og diskuterer optimal placering af Nicos bonsaitræ. Det er hyggeligt, og jeg nyder at gøre det hele lidt mere hjemligt.
Lige for tiden er vi mest i pynteafdelingen af indretningen. Jeg har altid været en tingel-tangel pige og vild med dimser og nips – men problemet er, at det så ofte bare ender med at rode. Derfor har vi nærmest ingen pynt haft i denne lejlighed, siden vi flyttede ind. Det har vi ændret en smule på efterhånden, og jeg har fået lov til at pynte igen. Bare lidt.
Vi er vilde med kobber, og det bærer meget af vores pynt nok præg af. Egentligt startede det som et kompromis, fordi jeg elsker sølv, og Nico er vild med guld. Men nu er alting kobber, og jeg er blevet svært glad for farven.
Udover nips og dimser, har vi også lige været i Plantorama og købe lidt grønt. Vi har fået en høj plante til stuen (billede følger), og krydderurter til altanen. Den slags er altså hyggeligt. Jeg bliver gladere og gladere for vores lille hjem. 


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *