What I’ve Been Watching Lately #8

Hvad har du set på det seneste? Selvom biografen er larmende filmløs, har jeg alligevel været afsted et par gange i løbet af sommeren. Og så har jeg også opdaget en ny seriefavorit og set flere halvdårlige Netflix-komedier, end jeg overhovedet orker at samle her. Det er vist bare den indflydelse, augustregnen har på mig.

Summerland (2020) – Set i biografen

Jeg så traileren til den her film og vidste, at jeg ville elske den. Det er en rørende historie om livet og skæbnerne under Anden Verdenskrig, men også en utrolig personlig fortælling om kærlighed, sorg, seksualitet og identitet. Gemma Arterton er blændende i rollen som excentrisk, børnehadende forfatterinde, og hendes modstridende bånd med den dreng, hun bliver tvunget til at dele hjem med, går lige i hjertekulen.

Ægte, tårefremkaldende feel-good. Så fin og så smuk.

Wild Rose (2019) – Set i biografen

Min søster og jeg er medlem af Biografklub Danmark. Og det betyder, at vi sommetider tager ind for at se film, vi normalt ikke vil se. Som for eksempel Wild Rose, der handler om den skotske alenemor og tidligere dømte Roselynn, der drømmer om at blive en countrystjerne. I Nashville.

Filmen er på én gang en fortælling om at jagte sine drømme, men også om at blive så forblændet af dem, at man ikke kan se, hvad der er lige foran en. Det er en velkendt historie, men fordi den er så humoristisk og nærværende fortalt, fungerer den alligevel. Også for sådan en som mig, der egentligt ikke interesserer sig for countrymusik …

The Luminaries (2020) – Set på HBO Nordic
Da jeg læste Eleanor Cattons gigantværk The Luminaries for en håndfuld år siden, var jeg betaget. Tryllebundet af en barsk tid i en fjern verdensdel, som blev fortalt gennem nattehimlens bevægelser. Plottet var storslået. Forvirrende. Kompliceret. Og gennemsyret af et overlegent overblik, som gjorde læseren svimmel.
Nu er den blevet en serie. Og det overraskede mig faktisk lidt, for jeg har aldrig tænkt, at den komplicerede historie med det enorme persongalleri ville egne sig til skærmen. Nu har jeg set de første fire afsnit og må konkludere, at det gør den alligevel.

Helt lavpraktisk udspiller The Luminaries sig i New Zealand under den store guldfeber. En mand bliver fundet myrdet og en opium-afhængig prostitueret bliver anklaget. Men intet er, som det ser ud, og en masse skæbner væves ind i hinanden. Og det er så svært at forklare, for det er mere stemningen end plottet, der driver serien frem. Det kræver nok tålmodighed at se det hele udfolde sig, men det er også det værd. Tror jeg nok.

On the Basis of Sex (2018) – Set på Viaplay

Jeg elsker Felicity Jones. Jeg synes, hun er fantastisk. Især i On the Basis of Sex, hvor hun spiller advokaten Ruth Bader Ginsburg, der bekæmper kønsdiskrimination gennem en banebrydende retssag. Det hele er baseret på historiske hændelser, og det er både medrivende og velfortalt.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This error message is only visible to WordPress admins

Error: API requests are being delayed for this account. New posts will not be retrieved.

Log in as an administrator and view the Instagram Feed settings page for more details.